Kan jeg deltage?
Konkurrencen er for unge, der interesserer sig for grafisk design. Du skal bo i EU og være født efter 1985. Du behøver ikke at dokumentere din alder og bopæl, når du indsender dit forslag. Hvis du udvælges blandt de 12 finalister, vil du blive bedt om dokumentation.
Hvad skal jeg gøre?
Du skal skabe en plakat, som kan bruges til at symbolisere Europadagen. Du kan bruge en hvilken som helst teknik. Dit kreative forslag skal afspejle konkurrencens tema,
som er - Jeg ♥ Europa - men du behøver ikke at lade ordene eller anden tekst indgå som en del af dit plakatdesign. Du kan give temaet din helt egen fortolkning. Du skal være opmærksom på, at ordspil, der fungerer på dit sprog, kan være svære at oversætte med samme effekt til andre sprog. Derfor kan det være bedre helt at udelade dem.
Hvis du har tekst med på din plakat, skal den være skrevet på et af de 23 officielle EU-sprog. Det er en hjælp for os, hvis du kan oversætte teksten til engelsk eller fransk. Der er et felt til formålet på tilmeldingsformularen. Dit forslag skal være udarbejdet i A2-format (420 x 594 mm).
Du må ikke anvende elementer fra geografiske kort. Vinderforslaget vil blive trykt med EU's logo - et lille EU-flag og ordene "Den Europæiske Union" - i bunden. Du behøver ikke indarbejde elementerne i dit forslag, men det kan være en fordel at tage højde for det, når du designer din plakat.
Hvordan indsender jeg mit plakatforslag?
Meget enkelt. Du sender dit forslag elektronisk (via konkurrencens hjemmeside) før midnat (Bruxelles tid) den 30, november 2009. Du kan sende dit forslag i enten JPG eller GIF format. Bliver du udvalgt blandt de 12 finalister, vil du blive bedt om at sende forslaget i PDF og InDesign format til fremstilling af højopløsningsudgave og tryk.
Filen må højst fylde 3 Mb (megabyte). Du skal oplyse navn, adresse, telefonnummer, fødselsdato og e-mail adresse. Konkurrencen overholder EU's regler om beskyttelse af personoplysninger.
Hvordan bliver mit forslag bedømt?
En uafhængig jury udvælger 12 forslag til en finale. Ud over originalitet og kunstnerisk kvalitet vil jurymedlemmerne vurdere, hvor godt dit forslag udtrykker, præcis hvad DU holder af ved Europa, og hvor godt dit forslag appelerer til andre europæere.
Vinderen findes blandt de 12 forslag, som udvælges til finalen, ved en offentlig afstemning (på konkurrencens hjemmeside). Alle EU-borgere og personer med bopæl i EU kan stemme - men kun én gang - og afstemningen kontrolleres af en uafhængig kontrollant.
Hvem er jurymedlemmerne?
Juryen består af repræsentanter fra Europa-Kommissionen og europæiske eksperter i grafisk design og kommunikation. Jurymedlemmernes navne kan ses på konkurrencens hjemmeside.
Hvornår bliver vinderen kåret?
De 12 forslag til finalen udvælges i december og de pågældende får besked direkte pr. brev. Den offentlige afstemning på nettet løber gennem hele januar 2010.
Hvad sker der, hvis jeg vinder?
Vinderforslaget bliver brugt som den officielle plakat for Europadagen den 9. maj 2010. Plakaten bliver oversat til alle 23 officielle EU-sprog og distribueret i alle 27 EU-lande.
Vinderen modtager 2.000 euro og anden- og tredjepladsen modtager hver 1.000 euro. Kunstnerne bag de tre vindende plakater bliver inviteret til Bruxelles med alle udgifter betalt til prisoverrækkelsen, som afholdes i maj 2010.
Derudover vil de 12 finaleforslag muligvis blive anvendt på udstillinger arrangeret af Europa-Kommissionen eller andre EU-instanser i EU-medlemslandene og som kampagnematerialer (f.eks. musemåtter eller postkort).
Hvad med ophavsretten og den intellektuelle ejendomsret?
Vinderne af konkurrencen accepterer at overgive ophavsretten og den intellektuelle ejendomsret til plakaten til Europa-Kommissionen. Det betyder, at Europa-Kommissionen har tilladelse til at offentliggøre og udgive plakaterne til enhver tid og i enhver form.
Hvad sker der, hvis jeg bliver udvalgt til finalen, og jeg ikke har opfyldt konkurrencens krav?
De 12 forslag til finalen udvælges sammen med et antal reserveforslag. Hvis en af de 12 finalister ikke opfylder konkurrencens krav, udskiftes vedkommendes forslag med det, der ligger øverst på listen over reserveforslag.
Hvorfor bliver jeg bedt om at opgive link til min Facebook profil og andre sociale netværk?
Hvis vi har et link til din profil på et af de sociale netværk, er det let for os at komme i kontakt med dig i løbet af konkurrencen. Du kan også bruge dine sociale netværk til at opfordre dine online venner til at stemme på dit plakatforslag!
Klik her, hvis du vil downloade de officielle konkurrenceregler.
